Skip to content

VORES FILOSOFI

SUNDHED HANDLER OM VELVÆRE

Hos Wedo tror vi på, at sundhed handler om velvære – og om at skabe en hverdag i balance, hvor der også er plads til at forkæle sig selv.

Vi vil gerne bidrage til, at du som gæst hos os, får nemt ved at vælge det grønne til i en travl hverdag. Dermed ikke sagt, at du skal leve af spinat og broccoli – vi har nemlig sammensat vores salater, så de udgør et komplet og varieret måltid mad, der smager fantastisk, og der er altid mulighed for at vælge desserten til, hvis lysten skulle opstå.

 

Vi arbejder hele tiden på at finde det bedst mulige produkt til dig, som også har en god og bæredygtig historie. Vores kyllinger er fra The Happy Chicken Project, vores økologiske æg er fra Lammehave på Falster, hvor landmand Jacob aktiverer personer med særlige behov og vores quinoa bliver dyrket lokalt.

Hvis du har en god ide til et produkt, som du mener ville passe godt ind i vores sortiment, er du mere end velkommen til at give os et tip på info@wedogreens.com.

SAMFUNDSANSVAR

Wedo er en del af Global Compact, som er verden største frivillige initiativ for ansvarlige virksomheder, og vi har derigennem forpligtet os til at kommunikere åbent om de fremskridt vi gør ift. verdensmålene. Dette har blandt andet medført forbedrede vilkår for vores medarbejdere, bedre og mere bæredygtige produkter og en øget bevidsthed om at belaste planeten mindst muligt. På det lidt mere nære plan, gør vi en indsats for at bakke op om de lokalmiljøer vi, er en del af. Dette kan være i form af donationer til lokale gode formål, sponsoraftale med sportshold for børn eller at give noget til dem, der ikke har mest.